Du er her:
Mottaker: RUDOLPH SCHMIDT
Datering:3. januar 1889
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Konvolutt
Digteren
herr Rudolf Schmidt.
Blaagaardsgade 16. B.
Nørrebro.
Kopenhagen.
Dänemark.
Herr Rudolf Schmidt!
Min hustru og jeg beder Dem herved modtage vor forbindtligste tak for de tilsendte hæfter og særaftryk, hvormed De til forskellige tider godhedsfuldt har betænkt os og hvilke vi har læst med megen interesse.
«Die jüngere Schwester» har hersteds vakt særlig opmærksomhed og fundet stor påskønnelse i de kredse, hvis mening og stemning jeg nogenlunde kan kontrollere. Visstnok også i mange andre.
Om «Den forvandlede Konge» her ved hofteatret har jeg intet tilforladeligt hørt. Men da mit samkvem med teatrets ledende mænd er såre ringe, kan stykkets opførelse gerne for den sags skyld være nær forestående. Antagelig er De vel selv underrettet og når tiden kommer har vi kanske den fornøjelse at sé Dem hernede
 
 
Faksimile
igen.
De var ængstelig for Deres frues helbredstilstand da De afrejste herfra. Men da De jo på hjemrejsen har opholdt Dem nogle dage i Berlin, så håber vi at De i sidste øjeblik har modtaget beroligende efterretninger fra hjemmet. Og gid så alt fremdeles må gå godt og fremad imod fuld helbredelse!
Det er ikke min sag at skrive lange breve og heller ikke tillader min tid mig det, aller mindst i disse dage. Jeg må derfor indskrænke mig til at bede Dem om ved første lejlighed godhedsfuldt at ville bringe herr Riis-Knudsen min taksigelse for de tilsendte hæfter af tidsskriftet. Denne min skyldighed har jeg nemlig hidtil forsømt.
Med vore bedste hilsener og ønsker for Dem og Deres frue om et glædeligt år i enhver henseende tegner jeg mig
Deres særdeles forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her